Træning i Well-Come Fitness

Kort videoindslag fra en af vores træningssessioner. Af Anders V. Fridberg, Værnsfælles Forsvarskommando

I vores træning op til Vasaloppet har Veterans In Motion været sponsoreret af Well-Come Fitness. Det særlige ved Well-Come Fitness er, at de har 10 stk. ThoraxTrainer, som er ideelle til langrendstræning og til at få sved på panden. Vi blev støttet og undervist af ThoraxTrainers CEO og grundlægger, Ulrich Ghisler, som hjalp os med at tilpasse træningen vores mange forskellige skader. På den måde kunne vi alle træne samme – lige fra veteranerne uden synlige skader til de dobbeltamputerede i kørestol.

I Well-Come Fitness blev der også arrangeret SKI+SHOOT events (biathlon) med skift mellem ThoraxTrainer og skydekonkurrence med lasergevær. Her nød veteranerne godt af deres militære træning og klarede sig godt i skydningerne på trods af den høje puls!

Også for Veterans In Motions jyske deltagere var der sørget for gode muligheder for træning op til Vasaloppet. Der blev lavet en aftale med Seier Fitness, således at ‘Kim’ kunne træne i ThoraxTrainer tæt på hjemmet, når han ikke havde mulighed for at deltage i de fælles arrangementer i københavnsområdet.

FOTO: Brian Mouridsen