Christiansborg Rundt 2015

Den 29. august 2015 deltog et hold fra Veterans In Motion i årets TrygFonden Christiansborg Rundt. Om formiddagen begav ‘Morgen’ sig ud på den 2 km lange rute rundt i Slotskanalerne. På ruten blev han støttet fra vandet af Rune Oland Tanggaard.

Om eftermiddagen havde Veterans In Motion et hold klar til Krüger Stafetten, hvor vi havde en meget speciel deltager med os, da den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, indvilligede i at svømme med os. Holdet bestod af veteranerne ‘MT’ og ‘Lanz’ samt ambassadør Rufus Gifford og Veterans In Motions samarbejdspartner/sponsor (fra Lockheed Martin) Steve Williams.

Forud for Christiansborg Rundt trænede vi op til at kunne klare turen i Slotskanalerne og ikke mindst for at vænne os til våddragterne. I ugen op til Christiansborg Rundt fik vi besøg af ambassadør Rufus Gifford. Han valgte at tilbringe en eftermiddag med os ved træningspasset ved Svanemøllen. Det blev til et rigtig god træning i hyggeligt selskab!

Se interview med Rufus Gifford om vores deltagelse

FOTO: Brian Mouridsen & Gyrithe Lanz